grå stær hvordan?Grå stær er betegnelsen på den øjensygdom, der slår øjenlinsens celler ihjel, hvormed der opstår uklarhed i øjets linse, fordi de døde celler ligger sig ovenpå de eksisterende og erstattes ikke af nye.  Resultatet er et forringet synet. Det er den hyppigste øjensygdom i Danmark og en lidelse, som oftest forekommer i den ældre del af befolkningen. Faktisk har ca. halvdelen af alle 75-årige uklare linser, og mennesker over 80 år har stort set alle sammen uklare linser. I sjældne tilfælde kan grå stær være medfødt. Sygdommen kan også forekomme hos yngre mennesker som konsekvens af andre lidelser eller skader i øjet.

Den mest almindelige blindhedsårsag i verden er grå stær, idet næsten halvdelen af blindheden er et resultat af aldersbetinget grå stær.

Som sagt er sygdommen ofte noget, der følger med aldringen, og i de fleste tilfælde er det begge øjne, der rammes. At linsen mister sin klarhed er dog en proces, som endnu ikke kendes i detaljer.

Selvom sygdommen er en følge af aldring, er der også andre faktorer, som øger risikoen for udviklingen af grå stær. Det kan være diabetes, sygdomme, f.eks. røde hunde, hos kvinden i svangerskab kan øge barnets risiko for at blive født med grå stær og ligeså kan en for høj dosis af røntgen-, infrarød- eller ultraviolet stråling.

Desværre er sygdommen ikke til at forebygge, men faren for dens udvikling mindskes, hvis risikofaktorerne, så som diabetes og andre sygdomme i øjnene, kan forhindres.

Gener og symptomer

Det forringede syn, både nær- og langsyn, er den mest almindelige gene ved uklarheder i linsen. Nogle oplever da også at være generede af blændinger, specielt ved at se på kraftigt lys, når det er mørkt. I mørke er pupillen nemlig større, hvormed der kan slippe mere lys gennem større dele af den uklare linse. Ydermere kan dobbeltsyn være en gene, som ikke forsvinder ved tildækning af det ene øje.

Symptomerne for uklarhed i linsen kan opstå gradvist og derfor næsten uden, at det mærkes. Dog kan de grå stær også hurtigt blive værre og inden for kort tid, kan der være mærkbare forandringer. Som tidligere nævnt sker det oftest at begge øjne udsættes for sygdommen, men for det meste starter generne på det ene øje. Sygdommen medfører hverken kløe, svie eller smerter i øjnene.

Når lægen skal stille diagnosen, er det vigtigt for lægen at høre om de eventuelle faktorer, som nævnt ovenfor, som kan forøge risikoen for sygdommen. Lægen anvender særlige instrumenter til undersøger af øjet og klarheden på linsen, så tilstanden kan påvises. Er der uklarheder i linsen, vil de optræde som mørke områder i den røde pupil.  Lægen vurderer også patientens generelle sundhedstilstand med henblik på at kontrollere, at der ikke er noget hos patienten, som kan blive problematisk i tilfælde af en eventuel behandling.

Behandling af grå stær

Sygdommen kan opereres væk af en øjenlæge, hvis det bliver aktuelt. Behandling kan blive nødvendigt, hvis lidelsen bliver meget generende grundet det forringede syn.  I sig selv er sygdommen ikke farlig, så om den behandles og i hvilket omfang, afhænger af patientens oplevelse af lidelsens omfang. Jo mere uklar linsen bliver, desto mere forværres synet. Hurtigheden af denne proces er varierende fra person til person, men efter en øjenskade vil uklarhederne udvikle sig hurtigere.

Læs mere indgående om operation for grå stær, hos EuroEyes.dk

Hvor påvirkelig sygdommen er overfor livskvaliteten og dagligdagen, vil ligeledes variere fra person til person. Dette er derfor en vigtig medspiller i beslutningen om behandling. Det forholder sig sådan, at stort set alle, der er ramt af sygdommen, kan behandles og opnå et brugbart syn igen. Synet er jo trods alt et af menneskets særdeles vigtige funktionssanser, så forringet syn eller fuldstændig tab af synssansen vil uden tvivl påvirke de flestes livskvalitet.

Besluttes det at behandle lidelsen, sker det ved operation alene. Der er tale om en mikrokirugisk teknik, som fortsat forbedres. Operationen foregår sådan, at linsens uklare indhold opløses med ultralyd, hvorefter den fjernes. Som regel bevares linsens kapsel til ilægning af den kunstige linse. Denne udmåles forinden operationen, så den svarer til øjet og brillestyrken, som man bliver enige om, at operationen skal resultere i. Af forskellige årsager kan man i nogle tilfælde ikke ilægge en kunstigt fremstillet linse i stedet for den syge linse, og patienten må derfor efterfølgende bruge en ”stærbrille”, som er en stærk pluslinse, der hjælper til at se skarpt igen. I de fleste tilfælde foregår indgrebet ambulant uden indlæggelse og i lokalbedøvelse. Indgrebet er af ca. 10 minutters varighed på hvert øje.

Langt de fleste oplever en mærkbar forbedring af synet efter operationen. Kun 5 % af alle opererede patienter opnår ikke et normalt eller næsten normalt syn efter behandlingen. Er synet blot næsten normalt efter indgrebet, kan det skyldes samtidige forkalkede nethinder, som ikke kommer til syne, før det uklare i linse er fjernet. I Danmark opereres årligt 40.000 patienter for sygdommen.