Når man netop har været udsat for en arbejdsskade, kan fokus ligge meget på at få hjælp i situationen og blive rask – hvilket er en selvfølge. Det er dog enormt vigtigt at sørge for at få dokumenteret skaden hurtigt, så papirarbejdet med at få anmeldt skaden skal hurtigt på bordet. Denne artikel er ment som hjælp til dig, der har brug for at vide, hvordan du skal forholde dig, når du får en arbejdsskade. Det kan ske for os alle, at vi kommer galt afsted på arbejdet og pådrager os en skade, som vi måske får følger og mén af senere i livet. Dette er der råd for, og man ha ret til at indberette det og få hjælp.Man skal blot kende proceduren og sine rettigheder på området omkring arbejdsskader.
Typiske arbejdsskader kan være fald eller slag som følge af ens arbejde. Det kan være et brækket ben, en rygskade grundet tunge løft eller en voldsom psykisk belastning som følge af dårlige arbejdsforhold.
En skade du pådrager dig til eller fra arbejde kan normalt ikke godkendes som en arbejdsskade, men forhold dig altid kritisk og undersøg sagen inden du træffer en afgørelse om hvad du vil.
En arbejdsskade kan komme som følge af det vi kalder erhvervssygdomme. Disse sygdomme på arbejdspladsen skyldes de forhold man arbejder under. Et eksempel kan være asbest eller andet i luften, som leder til luftvejsirritationer og hovedpine. Dette kan udvikle sig til en mere eller mindre permanent tilstand og så kan der være tale om en procentvis men tilstand, som skal erstattes med et beløb. For at det skal kunne godkendes som en erhvervssygdom, skal de symptomer som medarbejderen udviser efter at have udført det pågældende arbejde, have en sammenhæng. Det vil sige at får man luftvejsirritationer, men har et job der belaster knæene, er det ikke en direkte sammenhæng som du umiddelbart kan forholde dig til som en arbejdsskade eller erhvervssygdom.
Klassiske erhvervssygdomme, som er kendt af lægerne er f.eks. tennisalbue, allergi, høretab og astma. Disse sygdomme er alle erhvervssygdomme som er kendte og kan godkendes til en eventuel erstatning, eller afhjælpning.
Det er således, at det ikke er den tilskadekomnes ansvar alene, at anmelde en arbejdsskade. Din arbejdsgiver har også pligt til at anmelde en arbejdsskade – dette er dog ikke gældende for erhvervssygdomme. Dette er grundet, at de kan komme ”snigende” således at der ikke er et pludseligt anfald eller skade, der udløser anmeldelsen. Derfor er medarbejderen nødt til selv at sige til ved smerter i f.eks. en tennisalbue eller musearm. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde skaden senest ni dage efter skaden er sket – det er vigtigt at forholde sig til. Der er to vigtige detaljer du skal huske, når du skal anmelde skader eller sygdomme. Egentlig ulykkestilfælde, som et brækket ben f.eks. skal anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab, mens en erhvervssygdom er en sag for arbejdsskadestyrelsen. En arbejdsgiver har pligt til at være omfattet af en forsikring der dækker ved personskade, men har vedkommende ikke det, må anmeldelsen ske til Arbejdsskadestyrelsen. Ved ansættelsens begyndelse kan det være en fordel at spørge ind til en eventuel forsikring, så man er forberedt på hvordan man skal forholde sig under en arbejdsskadesag på arbejdspladsen.
Anmeldelse af arbejdsskade
Du kan også selv anmelde skaden til din arbejdsgivers forsikring. Dette kan gøres via en elektronisk formular, hvor det er vigtigt at beskrive skaden i så mange detaljer så muligt. Dette fremmer processen idet Arbejdsskadestyrelsen ikke skal kontakte dig for detaljer og opfølgende spørgsmål.
Når anmeldelsen er sendt ind vil der være en sagsbehandlingstid, som kan være lang, alt efter hvor mange sager de sidder med og hvor kompleks din sag er. Du kan altid ringe ind og hører omkring status på din sag. Der kan blive behov for en lægeerklæring der kan dokumentere følger af skaden og en detaljeret beskrivelse af den medicinske side af sagen. Her kan man blive henvist til en speciallæge, hvis der er noget f.eks. neurologisk der skal støtte op omkring sagen. Når alle dokumenter foreligger vil Arbejdsskadestyrelsen foretage en afgørelse, som du som regel modtager pr. brev. Denne afgørelse viser, om din skade berettiger dig til erstatning, og i så fald hvor mange mén grad du ligger på. Det er men graden der afgør, hvor stor en erstatning du får for din skade. Har du en privat ulykkesforsikring, kan du også søge om erstatning fra denne.
Erstatning for arbejdsskade
Der er de forskellige typer erstatninger, som er tilskud til sygebehandling eller genoptræning f.eks. Dette kan være fysioterapi eller ergoterapi, som kan være nødvendigt hvis man har haft det brækkede ben, og ikke har kunnet gå i en periode. Så er det en sats der bliver sat efter en men grad, som nævnt før i artiklen, og denne skal være over 5% for at udløse en erstatning. Man kan også få erstatning for tabt arbejdsevne, hvis ens erhvervsevne er nedsat med 15%. Dette betyder, at man ikke er i stand til at varetage den stilling man havde før man blev skadet, og konsekvensen heraf kan være en nedgang i timer, som giver lavere løn. Derfor kan man få denne type erstatning. Der foreligger muligheden for overgangsbeløb ved dødsfald som følge af en arbejdsskade og erstatning for tab af forsørger.
Få altid hjælp fra en erstatningsadvokat i sagen og stol ikke blåøjet på forsikringsselskabets beregninger af erstatningen.Såfremt dødsfaldet har været særligt groft eller meget uagtsomt kan der blive tale om en godtgørelse til de efterladte til den døde. Lige meget hvilken type erstatning man får, er reglen af løbende ydelser skal beskattes, mens engangsbeløb er skattefrie.