Du har krav på høj kvalitet af lægeservice under revalidering.om lægeservice i Danmark

I forbindelse med revalidering og visitation til fleksjob, er det vigtig, at have en god læge,  der yder en høj kvalitet af lægeservice og sørger for at varetage netop din side af sagen bedst muligt.

Lægen skal fungere som din hjælper, men deres job er mere end kortsigtet service i forbindelse med din revalideringssag. Det glemmer mange fordi de står i en uheldig situation. Lægen skal se samlet på dine muligheder resten af livet -og ikke kun fokuserer på din nuværende problematik.
Det kan give tvister og uenighed, derfor har vi skrevet et indlæg om, hvordan arbejdet som læge er i Danmark.

Se det hele fra lægernes side også.

Sådan er arbejdet med Lægeservice i Danmark

I Danmark er der lige nu 3.600 læger og 1195 speciallæger, der har overenskomst med regionerne. Disse tal lagt sammen med de 14 % ud af de 102.500 ansatte på de danske sygehuse, som også er læger har vi enormt mange læger i Danmark. I 2010 var totalen ca. 25.000 danske læger. Disse er fordelt på vores 53 offentlige sygehuse, vores mange private sygehuse, almene læge praksisser samt som undervisere ved de danske universiteter. Arbejdet som læge i Danmark kan være ganske alsidigt alt efter om man er underviser på et universitet, forsker, ansat i almen praksis eller speciallæge.

Det antal læger vi har i dagens Danmark er steget, sammenlignet med for mange år siden. Lægerne i Danmark har altid været en central del af sundhedsvæsnet og været den del af sundhedsvæsnet, som danskerne søgte hjælp hos når de var syge.
Frem til 1960’erne var den almene lægepraksis i lægens eget hjem og størstedelen af lægerne var mænd. I sin tid kunne lægen ringes til døgnet rundt og kom gerne på sygebesøg i hjemmet. Den store arbejdsbyrde og isolation fra andre kollegaer og socialt samvær gjorde, at antallet af læger der valgte at blive alment praktiserende i 1950-1970 var lavt. Mulighederne tidligere var sparsomme når det gjaldt efteruddannelse og specialuddannelse af læger.
Skal man uddannes som ny læge i Danmark skal man læse medicin på universitetet. Her undervises der i almen medicin, som er fagindholdet i almen praksis.

Selve uddannelsen og processen omkring at blive læge forløber således, at man skal have en studentereksamen for at komme ind på uddannelsen. Efter at have studeret medicin på universitetet og har aflagt lægeløftet må kalde sig læge.  Selve medicinstudiet tager ca. 6 år, og så får man sin autorisation og titlen cand.med. Efterfølgende går man i en klinisk basisuddannelse for at tilegne sig viden på flere områder, og dette tager ca. 1 år. Man får løn under hele den kliniske basisuddannelse, og på et tidspunkt i forløbet skal man deltage i et forløb med læring og pædagogik. Så skal du på introduktionsuddannelse, hoveduddannelse og en teoretisk uddannelse. Herefter skal man virke som praktiserende læge for at samle point til en eventuel videreuddannelse inden for et special fag. I Danmark er der 25 godkendte specialer, hvilket kan være alt fra almen medicin til klinisk biokemi og kirurgi.
Såfremt man er uden speciale, eller er i gang med sit speciale, bliver man reservelæge. Som reservelæge udfører man det mest basale arbejde som f.eks. at stille diagnoser, ordinere medicin, behandler sygdomme og deltager i dagligdagen på et hospital eller i et lægehus.

Hvis man ønsker noget mere administrativt kan man også arbejde i sundhedssektoren eller med undervisning og forskning på universiteterne.
Selve synet på lægeuddannelsen i Danmark har ændret sig de senere år, siden man har tilbagebragt en helhedspræget syn på menneskets sygdomme. Den alment praktiserende læge i Danmark fungerer som dørvogter i det at det er den praktiserende læge, der laver henvisninger til borgerne i Danmark omkring fysioterapi, psykologhjælp og andre speciallæger.

Forholdet mellem en læge i Danmark og patienten er baseret på hvilken sygesikringsgruppe, som borgeren er tilmeldt. I Danmark findes der to sikringsgrupper, sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2. Gruppe 1 svarer til lægen som ”dørvogter”, at man skal via egen læge for at få henvisning til speciallæge. Dette er gratis, da udgiften betalen af staten. Som gruppe 1 sikret skal du have henvisning til ovennævnte speciallæger og terapeuter, men kan selv rette henvendelse til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor. Når man får en henvisning til speciallæge, får man ofte en liste med både offentlige og private konsultationer, hvor du her frit kan vælge. Du skal dog selv betale, hvis du vælger en, som ikke har en aftale med regionen. Når du f.eks. skal betale hos tandlægen, kan du på regningen se, hvad det offentlige tilskud er, og så skal du selv betale regningen. Så er der mulighed for at være tilmeldt andre sygeforsikringer, som kan hjælpe dig med regningen, men dette ligger uden for det offentlige tilskud. Disse to grupper indikerer, at man har en tættere kontakt til borgerne i gruppe 1, end dem i gruppe 2, da dem i gruppe 1 altid vil komme til én læge og søge hjælp. Dette giver mulighed for, at man kan opbygge et tillidsforhold og på den måde øge kvaliteten af den lægeservice man kan yde borgeren.

Flere og flere læger finder sammen i lægehuse, og holder derfor ofte flere læger til sammen under et tag. Dette giver patienterne mulighed for at vælge læge, og der vil være tilknyttet et vidst antal patienter til en læge. Dette betyder ikke, at man som læge, kun ser dem der er tilknyttet ens navn. Hvis borgerens sædvanlige læge ikke har en tid, og en anden læge i lægehuset har tid, kan borgeren dermed godt få en tid hos jer alligevel.
Lægen i Danmark har tavshedspligt og har aflagt lægeløftet. Denne tavshedspligt gælder dog ikke, hvis det er myndighederne, forsikringsselskaberne eller lignende der spørger. Der er også anmeldepligt i tilfælde, hvor lægen mistænker misbrug af børn eller på anden vis grov mistrivsel i en husstand.

De virkemidler som bruges i den danske lægepraksis er undersøgelse, udredning, observation, medicin, mindre operationer, rådgivning, terapeutiske samtaler, henvisning til andre læger eller speciallæger samt indlæggelse. For nogle borgere, vil lægen også være en person der søges til, når der blot er behov for en samtale omkring alt og intet. Hvis livet gør lidt ondt, men det ikke er således, at borgeren skal bruge en psykolog. Her er det vigtigt, at man som læge besidder empati og kan anvende sine pædagogiske redskaber til at pleje borgerne.

Andre interessante artikler:

Lolland får dårligere Lægeservice

Generelt om Lægeservice i DK

Privat lægeservice nedsætter ventetid

Få bedre Lægeservice – Læs regler for lægeskifte her

Psykolog rådgivning
PN klinik i Herlev tilbyder kognitiv psykolog rådgivning